Sommerferien står for døren. Alt det hårde arbejde er overstået – nu er det tid til at slappe af. Dette gælder nok især for en bestemt gruppe: de studerende.
Eksamen, i alle dens former, er en stor milepæl, og den fortjener en passende fejring. Det er alle dimittender helt sikkert enige om.
Der sker noget med Københavns bybillede i den lange weekend i slutningen af juni. Unge mennesker indtager parker og offentlige rum, iført de umiskendelige matroshuer. Høj musik, fløjter, vilde forlystelser og masser af sjov.
Danmark gør det helt rigtigt.
Men ved du, hvordan alle disse unikke traditioner og festligheder opstod? Hvornår og hvor begyndte det hele?
Hue-regler, hestevognsture, hjemmeture og meget mere – lad os afdække alle hemmelighederne og historien bag traditionerne.
Europæiske traditioner for dimission
Det er kun rigtigt at starte der, hvor det hele begyndte – i middelalderen, omkring det 12.og 13.århundrede. Længe før det nåede Danmark, og før vi tilføjede vores unikke twist til festlighederne, går det hele tilbage til de første universiteter i Europa, der blev grundlagt i Bologna og Paris.
Universiteterne var ikke bare skoler dengang; de var nye institutioner, der havde brug for prestige, struktur og en følelse af identitet. Ritualer hjalp med at markere en klar skelnen mellem studerende og almindelige byboere, og ceremonier styrkede både kirkens og statens autoritet. Akademiske dragter, ceremonielle stave og processioner handlede ikke kun om fest – de var redskaber til at skabe orden og tradition og signalerede, at uddannelse var noget elitært og værdigt.
Traditionerne og skikkene har gennemgået mange ændringer og forandringer siden de tidlige dage, men der er nogle elementer, der betragtes som grundlæggende:
-
Huer og kapper: Den oprindelige akademiske dragt stammer fra den katolske kirke og gejstlighedens stil. Huen er sandsynligvis inspireret af birettaen, som er en traditionel hue, der i dag ofte ses båret af kardinaler.
-
Rullede eksamensbeviser: Et faktisk bevis på en grad, men de var ikke en del af traditionen fra starten, men kom først meget senere. Oprindeligt var de håndskrevne, ofte på meget tyndt fåreskind og bundet med et bånd.
-
Ceremonielle køller: Hvad ville en middelaldertradition være uden det mest middelalderlige, man kan forestille sig? Ja, ceremonielle køller er præcis, hvad de lyder som. En tung, dekoreret stang, der symboliserer universitetets autoritet.
-
Pomp and Circumstance: Et berømt stykke musik (også kendt som Land of Hope and Glory) skrevet i 1901. Det blev første gang spillet under en dimission i 1905 på Yale University. Resten er, som man siger, historie.
-
At kaste huer i luften: Måske den mest berømte skik, men faktum er, at den ikke er særlig gammel. Den startede i 1912 på US Naval Academy.
Men hvad med Danmark?
Danske dimissionstraditioner & studentergilde
Ja, det hele er knyttet til universiteterne, men her gør vi det lidt anderledes. Danmark, ligesom stort set hele Skandinavien, fejrer studentereksamen med meget større entusiasme.
Lad os se på historien bag alle de største traditioner.
Studenterhue
Den ikoniske studenterhue har været en del af dansk tradition i over 150 år. Dens rødder går tilbage til de nordiske studentermøder i det 19. århundrede, hvor svenske og norske studerende først gav os ideen med deres nationale farvede huer.
I 1850'erne begyndte danske studerende at indføre deres egne versioner. Oprindeligt var sorte huer mere almindelige. I en kort periode bar mandlige studerende sorte huer, mens de hvide var forbeholdt kvindelige studerende. Med tiden blev den hvide sommerhue standarden og blev populær blandt sprog- og matematikstuderende, indtil den til sidst overtog næsten fuldstændigt.
I dag findes der 18 typer studenterhuer, der er skræddersyet til forskellige uddannelsesretninger og med personlige detaljer.
Mange huer er forbundet med regler, ritualer og lidt ballade – alt afhængigt af skolen og regionen:
-
Skriv din karakter fra den afsluttende eksamen inde i huen.
-
Saml underskrifter og beskeder fra venner.
-
Skær figurer i svedbåndet for at markere vigtige milepæle:
-
En firkant = at drikke en hel kasse øl på 24 timer.
-
En trekant = at være ude indtil solopgang.
-
En bølge = svømning med kasketten på.
Også overtro spiller ind: at bære kasketten før din sidste eksamen betragtes som uheld.
Nogle skoler følger deres egne traditioner, fra at vende kasketten bagud efter at have været vågen i 24 timer til at tygge på hinandens skygger eller skrive frække beskeder inde i svedbåndet. Andre uddeler dekorationer for romantiske bedrifter eller risikovillig adfærd.
Klassekammerater måler ofte også hovedstørrelser – det største og mindste hoved bliver normalt "belønnet" med en kasse øl til dimissionsfesten.
Studenterkørsel
Så er der studenterkørslen – eller mere præcist lastbilturen. Den er kendt som studenterkørsel og er en af de mest ventede begivenheder for alle nyuddannede.
Efter eksamen hopper de studerende op på dekorerede ladbiler og kører rundt i deres klassekammeraters hjembyer. Hvert stop bringer jubel fra familien, kram, snacks og lejlighedsvis en shot. Det er en rejsefest, hvor musikken spiller, hornene dytter, og gaderne pulserer af energi.
Alle kender den scene. Det er ikke bare en fest – det er en offentlig erklæring: vi klarede det.
Langs ruten pynter familierne deres forhaver og indgange for at byde klassen velkommen, ofte med bannere, flag og personlige beskeder. Det opfordres til at dytte og juble – nogle studerende hopper endda i springvand eller kanaler undervejs!
Galla & ceremonier før dimissionen
Inden festlighederne går i gang, arrangerer de fleste skoler en formel begivenhed kaldet galla, vores egen version af skolebal. Her klæder eleverne sig pænt på, tager fotos og udfører ofte en traditionel gruppedans kaldet Les Lanciers. Det er en sund, lidt akavet, men traditionsrig opvarmning før de rigtige festligheder.
Huen uddeles normalt efter den sidste mundtlige eksamen. Forældre eller lærere sætter den på den studerendes hoved, mens venner og familie ser på, efterfulgt af en lille skål eller en servering af champagne og jordbær – en klassisk dansk kombination.
Studentergilde
Endelig er der studentergilde – den egentlige dimissionsfest. Den afholdes af familien (eller undertiden venner) og er en intim sammenkomst, hvor der holdes taler, skåles og hyldes dimittenden.
Her har den studerende mulighed for at reflektere, takke og officielt markere afslutningen på sin skolegang. Det er ikke så prangende som turen i lastbilen, men det er den del, som alle husker mange år senere.
Ofte indebærer festen pyntede borde, fotos fra skoleårene, en eller to hjertelige skåltaler og endda en udstilling af selve huen, især hvis den er blevet grundigt dekoreret og modificeret af klassekammeraterne.
Traditioner, der stadig er stærke
Når tiderne ændrer sig, gør traditionerne det også. Studenterhuen blev engang båret i flere måneder eller endda år; nu bæres den normalt kun i et par uger. Hvor den engang symboliserede elitestatus, repræsenterer den nu en fælles oplevelse.
Hvert årti opstår der nye regler, der gives videre fra klasse til klasse. Men kernen forbliver den samme: fest, identitet og en overgangsrite indhyllet i tradition, glæde og en masse larm.
Uanset om du er i parken og hører fløjter eller vinker til en lastbil fuld af råbende teenagere, så husk – det hele startede med nogle ambitiøse studerende, en sjov lille kasket og en grund til at fejre.
